5 dårlige madvaner du skal undgå

Skrevet af Frederikke, tidligere deltager i Masterchef

Vi kender vidst alle, at der er perioder hvor der ryger lidt mere sukker og søde sager ned, og at man bruger det lidt som en trøst hvis man har haft en hård dag, er lidt småsyg eller det var en helt fantastisk aften i går, og håret gør lidt ondt i dag.

For det første er vores madvaner altid svære at lægge fra én, men en rigtig god og langsigtet start, er at cutte det helt fra i 3 uger. Jeg har selv prøvet og være i en periode hvor jeg bare ikke kunne få nok sukker, og synes det føltes som lige så stor en afhængighed, som jeg kunne forestille mig rygning er for rygere. Dog tog jeg tyren ved hornene og cuttede alt hvor der var tilsat sukker i, fra i 3 uger. De første par dage var frygtelige. Jeg havde vanvittigt ondt i hovedet, og følte mig generelt bare utilpas. Efter 6-7 dage begyndte det at blive bedre, men jeg prøvede stadig og finde undskyldninger for, hvorfor jeg liiiiiige skulle smage et stykke eller lignende. Men, efter de 3 uger havde jeg allerede et langt sundere forhold til det, og havde slet ikke den samme lyst. Jeg spiste det i ny og næ, ja, men det var primært i festlige anledninger. Derfor, hvis du har en dårlig madvane du virkelig gerne vil af med, skal du for det første være motiveret for at komme i mål, og så virkede det for mig at tage en kold tyrker i 3 uger.

 

Jeg har samlet 5 af de mest velkendte dårlige madvaner, og vil samtidig hjælpe dig med at finde gode alternativer.

  1. Trøstespisning

En stor del af danskerne kender til ordet trøstespisning. Det kan være man har haft en dårlig dag på arbejdet, børnene har holdt en vågen hele natten, man skal sidde oppe til kl. 05 fordi man har en eksamen der hænger en langt ud af halsen eller lignende. I hvert fald er vi gode til at synes det er synd for os, og vi må derfor gerne ’synde lidt’. For det første kan jeg ikke lide ordet synde, jeg synes der skal være plads til alt i en varieret kost, også slik, men det er stadig vigtigt det er en varieret kost, og at man begrænse indtaget af nogle af de ’syndige’ ting som slik, chokolade, alkohol og tilsat sukker. Det er vigtigt at forstå at det er helt normalt, og at vi alle ryger i fælden. Dernæst virker det for mig at tænke på noget helt andet, det enten være en gåtur, mødes til en kop kaffe med en veninde, se en film eller lignende.

  1. Snacks

Vi er gode til at snacke lidt imellem måltiderne, især kan vi rigtig godt lide det midt på eftermiddagen inden man skal i gang med aftensmaden, eller et stykke tid efter aftensmaden, hvor man overvejer om man skal gå i seng eller spise lidt snacks. Der bliver det hurtigt de nemme løsninger, som ’hvad der lige er i skuffen’ eller ’det var på tilbud i kiosken’. Derfor virker det rigtig godt og være forberedt på dette, og derfor allerede have tømt det knap så sunde i skuffen ud, og byttet det ud med noget mere sundt og nærende. Det kunne eksempelvis være knækbrød med noget hytteost og syltetøj, sulerodsstave med skyr blandet med lidt krydderier, rugbrødsstave med edamamme dip eller lignende.

  1. Stor sult – hurtige løsninger

Det sidste jeg skal, når jeg er meget sulten, det er at handle. Det er 100 gange sværere og holde sig til indkøbslisten, og man bliver så utrolig nemt fristet. Derfor fungerer det godt for mig, at have spist inden jeg tager ud at handler, for netop at undgå dette. Derudover, hvis man så er derhjemme og er vanvittigt sulten, kan det ofte være svært og være rationel og tage de rigtige beslutninger, men for at undgå de hurtige og nemme løsninger, har jeg altid skrællede gulerødder i køleskabet, eller også har jeg en masse frugt, som jeg kan spise lidt af, for lige at tage den største sult, hvis den melder sig kort inden et større måltid.

  1. Sukker

Som beskrevet øverst oppe, kan det være meget svært at komme af med sin søde tand. Dog kræver det tilvænning for kroppen, så en god ide at komme af med den dårlige vane ift. Sukker, er et tage en kold tyrker i 2-3 uger, og herefter vil din krop vænne sig til, ikke at få sukker dagligt eller ofte. Dog kan det hjælpe, hvis ikke det er så slemt, at spise nogle alternativer som frugt, bær eller lignende.

  1. Spis mindre salt

Salt øger blodtrykket, fordi salt binder væske, og det betyder, at der samler sig mere væske omkring hjertet, som hjertet så skal pumpe rundt, samtidig med at nyrerne skal arbejde hårdere. Salt påvirker også vores blodkar direkte, gør dem stivere og påfører dem skader.”

(Kilde: https://netdoktor.dk/madogkrop/salt.htm)

For meget salt i kosten øger risikoen for forhøjet blodtryk og dermed hjertekar sygdomme. Vi mennesker har faktisk ikke brug for mere end 1 gram salt dagligt, og desto flere fødevarer du begynder at vende om, og læse på varedeklarationen, desto mere bevidst bliver du også om, hvor meget ’skjult’ salt der er i vores mad, og især i færdigretter. Nu til dags bliver der i gennemsnit spist omkring 10 gram salt pr. Mand og 8 gram salt pr. Kvinde, hvilket er vanvittigt højt ift. de 1 gram. En ide til at undgå for meget salt, er bl.a. at lave så meget mad som muligt fra bunden, samt krydre det med nogle andre krydderier end salt. Det kan f.eks. være chili, hvidløg, estragon, timian, rosmarin, karry og lignende, som er kraftige krydderier, og dermed gør det nemmere at fravælge salten.