6 MYTER OM NORDIC RACE

6 MYTER OM NORDIC RACE

Nej, du behøver ikke være i fantastisk fysisk form, investere i dyrt løbeudstyr eller være en suveræn svømmer! Vi afliver her de 6 største myter om Nordic Race.

 

#1 Det er kun for mænd!

Det er en kæmpe misforståelse, at Nordic Race, og OCR i al almindelighed, kun er forbeholdt mænd! I Nordic Races spæde år var der en klar overvægt af mænd på deltagerlisterne, men sådan er det absolut ikke længere! I 2019 var fordelingen 60% (m) og 40% (k). Alle er velkomne, og alle kan gennemføre. Så simpelt er det.

 

#2 Det kræver meget træning!

Det kræver lige så meget træning, som du gider! Hvis du gerne vil prøve kræfter med eliteløbernes tider, er det nok en god ide at træne lidt forinden. Skal du ”blot” have en fed oplevelse og en fantastisk dag, behøver det ikke være et kæmpe træningsprojekt for dig. Husk at vi, modsat fx maraton, ikke har en lukketid på banen. Gør det i dit eget tempo.

 

#3 Jeg skal kunne svømme!

Du behøver absolut ikke være nogen vandhund for at deltage i et Nordic Race! Til nogen events er der forhindringer med vand, men det er meget korte afstande, du skal bevæge dig i vandet – så du kan uden problemer klare dig med lidt hundesvømning. Og der er selvfølgelig altid livreddere klar til at give en hånd. Hvis du slet ikke har lyst til at blive våd, kan du også altid vælge at springe vandforhindringerne over.

 

#4 Jeg skal klare ALLE forhindringer!

Nej, bare nej… Det er så langt fra sandheden, som det kan være! Hvis du kan klare alle forhindringer, er det næppe dit første Nordic Race. Langt størstedelen af vores deltagere har op til flere forhindringer, som de kæmper med hvert år. Nogle er stærke, andre er smidige, og så er der de hurtige. Vi er alle forskellige, og har vores forskellige kompetencer og udfordringer. Måske kan du klare den med en hestesko eller et skub? Ellers kan du altid springe den over og tage en lille strafrunde i stedet.

 

#5 Jeg kan ikke deltage alene!

Vi sætter ingen krav til, om du deltager på egen hånd, sammen med en enkelt makker eller som en del af et større hold! Mange vælger holddeltagelse, men mindst lige så mange deltager alene eller i makkerpar. Er du nervøs for, om du rent fysisk kan klare løbet alene? Intet problem! Du skal nok komme helskindet igennem, også selvom du løber alene. Noget af det smukkeste ved Nordic Race er den måde, hvorpå deltagere som ikke kender hinanden hjælper hinanden over og igennem forhindringer.

 

#6 Jeg skal investere i dyrt udstyr!

Det behøver du ikke nødvendigvis. Man kan altid finde noget lækkert grej, som optimere din præstation – men husk nu! Du kan sagtens deltage, selvom du ikke har de nyeste sko på markedet. Og du behøver heller ikke noget pulsur for at komme i mål. Bliver du, som så mange andre, bidt af Nordic Race, giver det måske mening at kigge i retning af OCR-specifikt udstyr. Men udstyret er absolut ikke must for, at du kan deltage og klare dig godt.

 

Er du ny til OCR? Få vores nybegynder guide med gode tips, råd og vejledning til hvordan du bliver klar til dit første OCR løb.

Få vores nybegynder guide