preloder
Kom til Nordic Race Træning!

I Crossfit Copenhagen har man satset stort på OCR’s frembrusende succes. Hver onsdag kan man gå til Nordic Race Træning i Amager Strandpark, hvor man øver forhindringer, iblandet et skud CrossFit!

Greg Classman skrev i sin ’Fitness in 100 words’, der er grundstenen for CrossFit: ”Routine is the enemy. Regularly learn and play new sports.” Netop derfor, er CrossFit og OCR så gode venner. De giver hinanden et særligt krydderi. I CrossFit træner man funktionelle bevægelser, som boxjumps, pull-ups, rope-climbs, løb med sandsæk, samt styrke, teknik og kondition. Alle disse funktionelle bevægelser, kan direkte overføres til OCR, hvor man hele tiden skal tilpasse sig nye forhindringer og bruge kroppen på en anderledes måde. Men det er stensikkert, der altid er brug for et kraftigt, eksplosivt afsæt, stærke arme og en god kondition.

I Crossfit Copenhagen har man nu taget konsekvensen af, at OCR er en af de hurtigst voksende sportsgrene. Nordic Race holdet, der pt. foregår i Amager Strandpark, er det nyeste skud på stammen af hold fra Crossfit Copenhagen. Med kompetente trænere, undervises crossfitterne i at kommer over forhindringer, kravle, klatre, hoppe og meget mere.

 

Cheftræner Emil Skou siger:

”CrossFit og OCR går, på mange måder, hånd i hånd, da mange af forhindringerne man kommer igennem i et forhindringsløb er sammensat af bevægelser vi styrker i CrossFit.

 Dog er CrossFit en træningsform, der hovedsageligt trænes som “op/ned” og “frem/tilbage” og ikke så meget “fra side til side” – Man ser ikke mange retningsskift i klassisk CrossFit. Ligeledes kræver OCR-løb (såfremt man vil klare sig godt) en god portion løbekapacitet. 

Af denne grund – og fordi mange af vores medlemmer er interesserede i OCR – har vi valgt at lave OCR-hold. Dette har vi gjort, sammen med nogle af de bedste løbere i sporten, for at sikre en så høj kvalitet som muligt. Trænerne stykker selv træningen sammen, så folk bliver bedst muligt forberedt på de elementer vi ikke kan træne i CrossFit.”

Hver onsdag mødes ca. 20 friske crossfittere i Amager Strandpark, for at træne OCR. Kombinationen af CrossFit og OCR giver god mening, mener de fremmødte. Det er en god udfordring at træne op til, i ens træning: ”Nordic Race er et optimalt mål at træne op til. Alle kan være med! Skulle du ende overfor en forhindring, du simpelthen ikke kan klare på egen hånd, så står der altid en anden løber klar til at give en hestesko. Sammen kommer alle i gennem!”

“Du vil blive presset og udfordret, du vil lære din egen styrke og vilje at kende og du vil helt sikkert overraske dig selv med din egen formåen. Alt sammen noget, der også gør dig bedre til CrossFit!”

 

Se Crossfit Copenhagens træningsmuligheder HER

Træn gratis OCR på udendørs baner. Se kortet HER