Velgørenhed i nordic race
Man kan ikke sige ”Nordic Race”, uden at sige ”velgørenhed”. Velgørenhed er en fast integreret del af Nordic Race og vi donerer ikke blot enkeltstående beløb, ved indsamlinger og lignende. Vi skaber og indgår partnerskaber, som, udover at generere penge, skaber øget fokus og nødvendig omtale for vores velgørenheds samarbejdspartnere.
Vi er ikke fastlåste, men fleksible i vores måde at tænke velgørenhed på. Vi ønsker ikke at låse os fast på et enkelt projekt som løber med al opmærksomheden. Derimod vil vi gerne hjælpe bredt, og generelt afhjælpe de forespørgsler og behov der end må opstå.
Vi har doneret en lang række oplevelsesgaver til mindrebemidlede borgere og projekter for udsatte unge. Vi har tilmed haft ungdomskriminelle gennem banen, som et led i deres reintegrering. Nordic Race handler også om inkludering af mennesker som ikke nødvendigvis er kernemålgruppen, men hvor vi ser, at vi kan tage et medansvar.
Nordic Race har altid haft ekstra fokus på sårede soldater, som har tjent Danmark i internationalt regi. Er du selv, eller kender du en, fysisk eller psykisk såret soldat, som har brug for en ekstraordinær oplevelse, er du velkommen til at skrive til os.