Lad mig introducere jer for min bedste veninde – Helene. Som helt små var vi naboer og siden da, har vi stået sammen i tykt og tyndt. I lørdags deltog vi for første gang i Nordic Race – Hasle bakker som ligger ved Aarhus.
Da jeg luftede Erwin 6.30 om morgenen, kunne jeg godt mærke at det ville blive varmt. Temperaturen var allerede på det tidspunkt høj nok til korte ærmer og shorts, hvilket bekræftede mig i, at det var godt vi var placeret i et af de første heats, nemlig klokken 9.30. Dagen forinden panikkede jeg en smule, da Helene spurgte om det ikke var ELITE OCR der skulle løbe på det tidspunkt. Vi fandt heldigvis ud af, at man slet ikke kan løbe med elite, med mindre man har ansøgt og kvalificeret sig til det. Pyyyh!
Trods den høje temperatur besluttede jeg mig for at tights var det mest fornuftige. Så kunne jeg forhåbentlig undgå de værste rifter og skræmmer på benene. Selvom jeg godt var klar over at det alligevel ville give et par blå mærker hist og her.
Når man ikke har nogen anelse om hvad man går ind til, så kilder det altså i maven når man står i start boksen, inden man bliver sendt afsted. Især når det rygtes at de 5 kilometer nærmere føles som det dobbelte. Jeg stod desuden og kiggede lidt på de andre deltagere, og forsøgte at regne ud om vi var i bedre eller dårligere form end dem haha. Det gav dog ingen mening, for det er jo umuligt at gisne om. Måske er du en god løber, men knap så stærk. Eller måske er du brøl stræk og kan løfte tunge ting, men er udfordret når du skal gå armgang eller klatre. Lige så forskellige som de 29 forhindringer vi skulle igennem var, lige så mange forskellige typer deltagere er der. Min pointe er at alle uanset form og størrelse kan deltage.
Forhindringerne er meget forskellige. Desværre har jeg ikke billeder fra løbet undervejs, men de er alle listet her hvis i vil se dem. Måske i ser nogle af dem og tænker at det ser uoverskueligt svært ud, så skal i bare huske på at man må hjælpe hinanden. Da vi løb oplevede vi undervejs at deltagere som vi ikke kendte gav os en hånd. Især de steder hvor vi var udfordret af vores 165 centimeter. Det er heller ikke værre end at man kan tage en straf, hvis en af forhindringerne er fuldstændig umulig for dig.
Er det død og pine hårdt? Det er hårdt og man bliver udfordret på forskellig vis, men det var ikke død og pine hårdt. Tempoet kunne for min skyld godt have været højere, men nu var det vores første gang, så vi skulle lige se det an. Det er i hvert fald ikke så hårdt at det udelukker at man kan deltage, hvis man ikke er i top form. For man bruger den tid på det som man vil. Det er heller ikke sådan at de ‘knap så hurtige’ kommer til at løbe i mål helt alene, for der bliver konstant sendt 10-12 deltagere afsted fra START med få minutters intervaller.
Det er nu to dage siden vi deltog, og kroppen er stadig lidt øm hist og her. Til gengæld har jeg fået blod på tanden, og kunne enormt godt tænke mig at deltage igen, så nu sidder jeg og kiggere lidt nærmere på de forskellige løb. Hvis i vil kigge med så er der en oversigt her.
Kilde: Mette Lyngholm