fbpx
Hvor mange måltider skal jeg spise om dagen?

Hvor mange måltider skal jeg spise om dagen?

Du har nok hørt mange råd og teorier om måltidsfordeling. Men hvad er bedst, hvad er sundest, og hvordan undgår du at bruge flere timer i køkkenet? Her er vores anbefaling.

 

Vi kan skrive stolpe op og stolpe ned om, hvad du specifikt bør spise. Den tager vi en anden gang. I stedet vil vi her fokusere på, hvor mange måltider du med fordel kan dele dit daglige indtag op i.

 

6 om dagen i nye klæder

I en menneskealder har du fået tudet ørerne fulde af den kendte smøre, 6 om dagen. 6 stykker frugt/grønt om dagen, som skal sikre, at du indtager den optimale mængde, nemlig 600 g frugt/grønt om dagen. Man kan sige hvad man vil, men det er nemt at forholde sig til, og ikke mindst nemt at huske. Hold nu fast, for nu bliver det vildt!

 

Det er nemlig ikke kun i frugtkurven, at den mundrette læresætning gør sig gældende. Når du forbereder ugens måltider, hvad end det er to go eller ej, kan du med fordel tænke 6 om dagen ind i din planlægning. Forskning viser nemlig, at der er mange gode grunde til at fordele dine måltider ud på 6 mindre måltider, frem for de 3 traditionelle hovedmåltider, så her får du seks gode grunde til at spise seks gange om dagen.

 

Seks grunde til at spise seks gange om dagen:

 

  • 🥩 Det kan have en positiv indflydelse på dit overordnede kalorieindtag på dagen, hvis du spiser proteinrige mellemmåltider. Det påvirker nemlig din mæthedsfornemmelse, og du dermed er mindre sulten op til de ”store måltider” på dagen.
  • ⚖️ Derudover sikrer du, at du har et stabilt blodsukker i løbet af dagen. Det er fordelagtigt i forhold til træthedsfornemmelse og opbygning af glykogenlagre (musklernes og leverens energireserver).
  • 💪 Hvis du spiser et proteinrigt mellemmåltid efter træning, giver du kroppen bedre vilkår for at genopbygge musklerne.
  • 🥦 Hvis du spiser et enkelt stykke frugt eller nogle grøntsager til hvert af de 6 måltider, er du lynhurtigt sikret de 600 g. frugt og grønt for en dag.
  • 📉 At spise et mellemmåltid der både er proteinrigt og indeholder et stykke frugt/grøntsager, kan være medvirkende til at sænke dit kolesteroltal, som i sidste ende har en positiv effekt på risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
  • 👌 Du får bedre mulighed for at spise varieret i løbet af dagen.

 

Det hele starter med planlægning

Gør det til en vane at planlægge din uge, allerede inden du foretager dine indkøb. Det gør det SÅ meget nemmere at undgå de dyre og usunde løsninger, man ofte tyer til, når det skal gå hurtigt. Tænk nemt, når du forbereder de måltider, som skal ud af hjemmet – så du undgår at bruge flere timer på at forberede, og derefter skulle have 3-4 plastbeholdere med under armen.

 

Frugt og grønt er nemt at forberede, og kan med fordel tænkes ind i din måltidsplan. Skræl nogle gulerødder, puds et æble, pak en banan. At finde proteinrige snacks kan være lidt større udfordring, men her kan du overveje nogen af de forskellige typer meat- og proteinsnacks, som eksempelvis beef jerky. Det tørrede kød er rig på proteiner med 33 g. per 100 g. og lav på kalorier. Derudover har det lang holdbarhed uanset temperatur, og du kan derfor altid have lidt liggende i en skuffe, taske, bil osv.