fbpx
Livet som mor og OCR løber – Af OCR Mammas

Livet som mor, med fuldtidsjob og mand… Det passer bare ikke sammen med dét at løbe ekstremløb.

JO, det gør!

Hos OCRMAMMAS er vi tre helt almindelige mødre, med madpakker, der skal smøres, og 8-16 jobs, der skal passes. Men vi går ikke på kompromis med det der er vigtigst for os – tid til vores børn!

Men… Samtidigt er det vigtig at huske os selv og tage tid til at gøre noget for os selv.

Ja, det kræver planlægning og koordinering! Men med de her tre små fif, vil du opleve, det faktisk ikke behøver tage så meget tid væk fra dine børn, at træne op til et Nordic Race.

  1. Transportløb: Du skal alligevel på arbejde, på den ene eller anden måde. Bor du i fornuftig afstand, så løb til eller fra dit arbejde et par gange om ugen. Du kan med fordel købe en løberygsæk, hvis du ikke har mulighed for at opbevare skiftetøj på arbejdspladsen. Bor du længere væk, så hop af toget et par stationer før din destination og løb derfra. Husk at variere dine løbeture. Du vil især have glæde af at lægge intervalløb ind, mindst én gang om ugen.
  2. Legepladser er ikke kun for børn! Vi er sikre på, de også lidt er designet til OCR tosser. Så tag junior under armen og få en hyggelig formiddag på legepladsen sammen. De fleste legepladser er udstyret med monkeybar, vægge og noget, der kan bruges som pull-up stativ eller andet sjovt. Det er et godt sted at træne dit greb og evnen til at kunne ’hænge’.
  3. Træn hjemme. Vi er ofte alene hjemme med ungerne. Der findes så mange fantastiske øvelser, som kan klares hjemme på stuegulvet eller i haven. Måske vil ungerne være med? Ellers kan det gøres efter puttetid. En stærk core, godt afsæt i benene og reaktionsøvelser, er gode at træne i forhold til at løbe Nordic race. Så i gang med planken og atomic sit-ups, jump squats og lunges. Og så må du lære, fra nu af er burpees din nye ven. Brug eventuelt junior til ekstra vægt i planken eller i dine lunges.

Kids are great imitators – give them something great to imitate!

Indlægget er skrevet af OCR Mammas

Se kommende løb her