Nordic Race som træningsmål
Af Frederik Eliasen
Casper Berthelsen – personlig træner, konferencier og foredragsholder, har i år sit helt eget heat til Nordic Race Copenhagen Beach d. 6. maj, hvor han hjælper og støtter deltagerne igennem banen. Berthelsen har sat Nordic Race som et mål for 2023, og i den forbindelse har han svaret på en række spørgsmål angående det.
Fik du sat dig et træningsmål, da uret passerede midnat d. 31. december? Hvis ikke, så kan du nå det endnu.
Nordic Race er ideelt som målsætning, uanset hvilket udgangspunkt du har i din træning. At tilmelde sig Nordic Race kan være en motiverende faktor, som du kan udnytte i din ugentlige træningspas. Tilmeldingen er en mental forpligtelse, som gerne skulle hjælpe dig med at få trænet op til løbet, hvad end du træner dig op til dit første eller dit fjerde.
Modsat hvad mange mennesker tror, så er Nordic Race for alle – uanset niveau. Alle kan opleve mange flere succesfulde stunder på den 5km lange forhindringsbane. Du bliver udfordret på styrke, tempo og teknik gennem 25 forhindringer.
Mange af forhindringerne kan du fakstisk træne op til på forhånd. F.eks. kan du øve din dødsløft i dit fitnesscenter for at træne op til at kunne klare ATLAS STONE.
Til dette års Nordic Race – Copenhagen Beach kan du deltage i Casper Berthelsens heat. I den forbindelse har vi stillet Casper en række spørgsmål om træningsmål, og hvad han har af forventninger til Nordic Race 2023
Hvad er dit mål med Nordic Race i 2023?
Mit mål med Nordic Race 2023 er at udfordre mig selv fysisk og mentalt. Fysisk i forhold til at sætte min krop på prøve og blive stærkere. Og mentalt i forhold til at styrke min tro på mig selv ved at opnå de mål, som jeg sætter mig for. Dette vil styrke mig som person og kan overføres til andre dele i livet.
Hvad fik dig til at overveje et OCR-løb som mål?
Jeg har altid været interesseret i fysisk aktivitet og elsker at starte nye projekter. Da jeg fik muligheden for at løbe Nordic Race, så jeg det som muligheden for at starte et nyt projekt. Nemlig at træne op til at gennemføre Nordic Race i 2023.
Mener du, at det er realistisk, at alle kan have Nordic Race som et mål?
Jeg tror på, at man kan, hvad man vil. Det samme gælder for Nordic Race. Er du villig til at afsætte tiden og træne målrettet, så kan alle træne sig op til at gennemføre Nordic Race. Vælger du at deltage på et hold, så kan I samtidig hjælpe hinanden igennem forhindringerne og få en sjov dag ud af det sammen.
Hvilke forberedelser gør du for at blive klar til et Nordic Race løb?
Jeg har stor erfaring i fysisk- og mental træning på baggrund af min officersuddannelse og personlig træner uddannelse. Personligt planlægger jeg at starte 2 måneder før og fokusere på kropsvægtstræning særligt inden for interval løb, grebsudholdenhed, armgang, kropshævninger og generel udholdenhed.
Vil du gøre noget anderledes, end hvad du har været vant til?
Det jeg vil gøre anderledes op til Nordic Race er, at jeg vil fokusere mere på udholdenhed og mindre på eksplosiv styrke. Det vil sige flere gentagelser med egen kropsvægt.
Hvilke forventninger har du til dit Heat og de deltagere, som kommer med i det?
Vælger du at deltage i mit heat, så lover jeg dig, at det bliver hårdt og sjovt. Vi starter som gruppe og slutter som gruppe. Derfor hjælpes vi ad indtil alle er i mål. Alle er velkomne uanset niveau.
Hvad synes du, at man skal være særligt opmærksom på, når man har sat sig et mål?
En af de metoder jeg benytter til at lykkes med mine mål er, at jeg også sætter delmål. Sætter du delmål, kan du gøre et stort projekt mere overskueligt. Tag et skridt ad gangen indtil du er i mål.